Blomsterhave,  krukker,  Køkkenhave

Bær i krukker


Jeg drømmer om at have bærbuske i min have, men kan også læse mig frem til at det kan kræve mere plads end jeg har, og at de ofte giver rodskud.
Så min plan var at plante dem i krukker i stedet, både fordi det er plads besparende og fordi jeg på den måde bedre kan styre deres vækst.


Jeg behøver ikke mange bær da det kun er til vores eget forbrug, men det er super lækkert at have friske bær til at spise, lave smoothies af, sommerdesserter og bage med.


Vi køber alligevel de friske bær i supermarkederne, så hvorfor ikke prøve selv at dyrke dem?

Billede af Aline Ponce fra Pixabay

Blåbær

Sidste år købte jeg tre forskellige slags blåbær og plantede dem i spagnumjord i krukker. De gav alle sammen bær, men ikke i store mængder – måske fordi det var første år?


I efteråret gik vi gang med den nye haveplan, og køkkenhaven blev anlagt. Til at afgrænse den ene side af køkkenhaven har jeg plantet mine blåbær ud af krukkerne og ud i bedet. Min plan er, at jorden skal dækkes med flis som kan være med til at holde på fugten i jorden. Så jeg håber at de giver godt med bær i år.

Billede af hellotimothytyndale fra Pixabay

De andre bær

Sidste år var det første år med bær i haven, så der er endnu ikke det store udvalg, men jeg forsøgte mig også med en hindbær og brombærplante i krukke. De fik lange grene der var svære at styre, så i år jeg bestemt mig for at de skal bindes op.

Bær i krukker er tørstige


Bærbuske kan godt lide at stå i fuld sol, så de tørrer nemt ud i krukker. Så det er vigtigt at huske at vande krukkerne godt igennem, særligt når de blomstre og danner bær.
Hvis du gerne vil gøde dine bærbuske skal du gøre det i foråret. Evt. supplere med kompost i foråret.

Billede af Bruno /Germany fra Pixabay

Krukkevenlige sorter


Jeg har i vintermånederne fundet frem til mere krukkevenlige udgaver af bærbuske, som ikke bliver helt så store som de almindelige bærbuske, og skulle, ifølge en google søgning, give et pænt udbytte af bær:

  • Solbær:
    Her skulle sorterne Little Black suger (ca. 1 meter høj), og Polar (ca. 50-70 cm høj) være gode til krukker
  • Hindbær:
    Ud over at smage godt, er de også fyldte med gode og sunde antioxidanter. Sorterne Ruby Beauty (ca. 1 m høj) og Little sweet sister (60-80 cm høj) skulle være gode i krukker.
  • Brombær
    Rubus Black Cascade bliver kun 30 cm høj, og giver både bær på 1. års og 2. årsskud dvs. at man får bær i en længere periode

Måske har du erfaringer med bærbuske i krukker som du gerne vil dele? – og har kendskab til flere krukkevenlige slags bærbuske?

Ny haveblogger med store havedrømme og en forkærlighed for blomster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *