Aprilhaven
Foråret er på vej, men…
Dagene bliver længere og lyser, men jeg synes ikke at vejret følger med?
For kort tid siden gik jeg i haven og arbejde i T-shirt, og få dage efter var græsplænen hvid af sne. Dagene efter var fyldt med regn, slud og hagl – og en strid kold vind.
Venter på ny græsplæne
Her går vi og venter på at vejret slår om igen så vi kan få sået den nye græsplæne. Vores omlægning af haven har gjort at det hele ser ufærdigt ud. Lige nu er græsplænen en stor sort og mudret pløjet stykke land. Jorden ser gold ud og jeg savner det grønne tæppe!
Ny morgenterrasse
Nede i den ene ende af haven vil vi anlægge en ny fliseterrasse som får morgensol og skygge i eftermiddagstimerne. Jeg vil gerne have plantet et hvidt bed med blomster der omgiver terrassen. Jeg overvejer hvide Hortensia kombineret med hvide stauder i forskellige højder og blomstringssæsoner. Men hvide Hortensia med lyserøde roser tror jeg også vil gøre sig smukt.
Pinterest som inspiration
Jeg synes godt om at være i idefasen med det nye blomsterbed. Det er en spændende proces (så spændende at det kan være svært at sove) og planlægge og finde inspiration. Jeg finder meget af min inspiration på Pinterest, og jeg har oprette et helt board til inspiration der hedder den Hvide have. Som en ny mulighed på bloggen har jeg oprettet en “følg mig på Pinterest” knap som er i sidebaren. Tryk på den hvis du vil følge mig.
Forårets løg
Heldigvis har jeg mine forårsløg der giver mig håb om at forår er på vej. De fleste af mine forårsløg er sat i efteråret, og det lykkes mig ikke at redde mange af de gamle forårsløg der tidligere har været plantet.
Hyacint Erantis Krokus
Køkkenhave
Min køkkenhave hat fået kompost så den er klar til at plante i. Mine hvidløgsplanter står fint, og der er også plantet forårsløg. I det tidlige salatbed titter de små nye salatspirer så fint frem. Jeg har plantet radiser med endnu ikke set tegn på dem endnu.
Hvor langt er i nået i jeres haver?
Salsabed
Du vil muligvis også synes om

Nye have Hortensia
20. april 2021
Aprils glæder og et nyt bed med roser
24. april 2021