Ramsløg
Jeg gik mig en forårstur i skoven i dag, og fandt små Ramsløg i skovbunden. Jeg skyndte mig at samle et par håndfulde af de små grønne blade sammen, og gik straks i gang i køkkenet da jeg kom hjem.
Ramsløg er en forårsplante der her hos mig vokser i nåleskovbund. Den bliver 20 – 40 cm høj og får grønne smalle blade der dufter dejligt af en blanding mellem hvidløg og purløg. I maj måned får den fine hvide blomster og sætter derefter frøkapsler og visner ned.
Sanke
Man må gerne samle blade ind til eget behov i skoven, men du må ikke tage noget af planten med hjem. Hvis man gerne vil have planten i sin egen køkkenhave, kan man samle frø fra planten når den har afblomstret eller købe den på en planteskole.
Hvis man vælger at samle frø ind skal man huske at den skal have kulde for at spirer i foråret, så det bedste tidspunkt at så frøene på er om efteråret og lade dem blive udsat for vinterkulde.
Tilberedning
Ramsløg kan spises både rå og tilberedte og bruges som tilbehør til maden. Den kan snittes rå og bruges som krydderurt, dampes og særligt de små unge skud er gode i salater. Jeg synes at ramsløg smager fantastisk, og giver et frisk pust til maden – og man dufter ikke af hvidløg dagen efter at man har spist det.
Opskrifter
Jeg vil dele to enkle og nemme opskrifter med dig . De kræver ikke de store forberedelser og er ikke tidskrævende – og som smager himmelsk.
-
Ingredienser -
Pesto blendes -
Færdige Pesto
Ramsløg pesto:
- En håndfuld Ramsløg blade
- Ca. 100 g let ristet pinjekerne (mandler eller andre nødder kan også bruges)
- 1 dl god oliven- eller rapsolie
- 60 g revet parmesan ost – TIP: prøv med Vesterhavsost
- Lidt citron
- Lidt salt og peber
Ramsløgene renses godt under vandhanen og tørres i et viskestykke. Hak Ramsløg, pinjekernerne og ost groft og hæld det i en foodprocesser. Tilsæt olien løbende til du har en konsistens som du gerne vil have den. Tilsæt evt. ekstra olie hvis den er for tyk.
Jeg synes at den gerne må være lidt klumpet i konsistensen. Prøv den som dressing eller smør på brødet.
Ramsløg salt
- En lille håndfuld Ramsløg
- 1 dl salt
Vask bladende under vandhanen og tør bladende i et viskestykke. Hak bladende groft og hæld det i en foodprocessor sammen med salt. Blend det hele godt. Hæld salt ud på en bageplade og sæt det i ovnen ved 50 grader i ca. 4 timer.
Hæld det på et lille glas og opbevar det under låg.
Salten mister noget af smagen efter ca. 1 år. Brug salt til hvad du ellers bruger salt til.
-
Friske Ramsløg -
Blendet ramsløg og salt i ovnen
Bær i krukker
Salsabed
Du vil muligvis også synes om

Nye have Hortensia
20. april 2021
Aprils glæder og et nyt bed med roser
24. april 2021