Blomsterhave,  Køkkenhave

Salsabed

Venter i spænding

Selv om vi stadig er i det tidligere forår, og det er for tidligt at komme rigtigt i haven, så kan jeg ikke lade være med at give tanker til det arbejde der ligger forude i haven.
En af de ting jeg er rigtig spændt på i år er min køkkenhave, og særligt er jeg spændt på mit salsa bed.
Vi holder meget af Mexicansk mad herhjemme, så et bed fyldt gode grøntsager som vi kan tilberede til god mad må da være det ultimative mix 🙂

 

 

Chili 

Jeg har siden januar måned forspiret Chili og søde røde peberplanter under grolys. Det er første gang i år at jeg prøver at forspire under grolys, og synes selv at det er gået ok indtil videre.

 

Rød peber

Jeg har valgt en farvestrålende Chili Eureka, som er en busket chili som er mild. Derud over har jeg en rød Robertina som ofte benyttes til tapas.

 

Jeg har forspiret flere slags røde peber planter: Californien Wonder og Red Cherry som får store, søde og røde frugter. Af en eller anden grund er vi allermest til røde peber her i familien. Der ud over har jeg forspiret økologiske snack peber fra Brugsen

 

red bell pepper in close up photography

 

Tomatillo

Der står to slags Tomatillo i vindueskarmen til forspiring, en grøn Verde og en lilla Purple.

Jeg har aldrig hørt om disse planter før end i Vinters, og har ingen erfaring med dem. Jeg kan læse mig frem til at de skal behandles som tomater, så de blev forspiret sammen med dem. De er ikke selvbestøvende så man skal have to af samme slags. De skulle være uundværlige i Mexicansk mad, så jeg glæder mig meget til at prøve at lave med med dem, og kan kun forstille mig at er bliver skrevet mere om dem her på bloggen når jeg har fået mere erfaring med dem.

 

green and white round fruits

 

Aubergine på friland

I dette bed vil jeg også forsøge mig med Aubergine mini Bell, som er små Aubergine som eftersigende skulle kunne gøre det godt på friland. Jeg har heller ingen erfaringer med Aubergine overhovedet, og troede at det kun var mulige at dyrke i drivhus. Men de små auberginer skulle kunne dyrkes på friland i en god sommer – så det håber jeg på.

 

Tomater

Vedr. tomater har jeg i år valgt kun at have små cocktails tomater; Red Tumbler og Indigo Rose.

Red tumbler er en lav voksende tomat som skulle give rigeligt med små røde tomater. Indigo rose giver små næsten sorte tomater, og skulle eftersigende være en sund plante.

 

Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig ustyrligt meget til at lave hjemmelavet salsa fra mit eget salsabed og spise det i haven.

 

 

Hvad glæder du dig allermest til i din have?

Ny haveblogger med store havedrømme og en forkærlighed for blomster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *